• Studietur til New York

    - Manhattan, Guggenheim og Chinatown

SEND MIG ET TILBUD

Studietur til New York

Metropolen over dem alle

New York City, eller The Big Apple som byens kælenavn også er, er nok metropolen over alle metropoler. Her er alt fra en fantastisk skyline, shopping, travlhed, de kendte gule taxaer, Subway, Central Park, Broadway shows, Frihedsgudinden, Museer, 5th Avenue, Empire State Building og meget meget mere. New York kan sammenlignes med en stor god bog, hvor første kapitel er om Manhattan og alle Manhattans muligheder.

New York er med mere end 8 millioner indbyggere fordelt på 800 km2 en af de mest befolkningstætte storbyer i USA, hertil kommer ca. 44 millioner besøgende om året.

New York er delt i 5 amter, The Bronx, Brooklyn, Manhattan, Queens og Staten Island. Hver har de deres atmosfære, særpræg og historie, hvor Manhattan er det mest kendte amt. Manhattan består af Lower-, Midttown og Upper Manhattan, samt bydelen Harlem og det er på Manhattan at du finder de fleste seværdigheder og attraktioner i New York.

 

Lower Manhattan

Fra Brooklyn Bridge er der en storslået udsigt over Lower Manhattan, og ud til Ellis Island hvor Frihedsgudinden står. I Lower Manhattan kan man besøge Financial District med New York Stock Exchange og Wall Street, Soho der er med på moden og hvad der rører sig i moden, Little Italy samt ChinaTown, som er den største kinesiske enklave udenfor Asien. 

 

Midttown

Hjertet af New York er Times Square, det pulserende gadekryds hvor 7th Avenue og Broadway møder og krydser hinanden. Her er der liv og glade dage, sjove Flagshipstors og rig mulighed for at opleve an af de populære musicals. Fra toppen af Empire State Building er der en storslået udsigt over Manhattans Skyline og de omkringliggende bydele. Midttown byder også på, Bryant Park, MoMA - Museum of Modern Art, den eksklusive shoppinggade 5th Avenue, FN's hovedkvarter.

 

Uptown

Central Park er New Yorks grønne åndehul og fristed, hvor storbyens trængsel og stress erstattes med frihed og afslapning. Midt i parken, på West Side, ligger det forhistoriske- og naturvidenskabelige American Museum of Natural History, bl.a. med en spektakulær samling af fossiler og skeletter af gigantiske dinosaurer. På East Side ligger de 2 store kunstmuseer Metropolitan Museum of Art og Guggenheim Museet.

 

Harlem

Nord for Central Park ligger Harlem. Harlem er nok mest kendt for sine mange kirker med gospelgudstjenester, hvor man som besøgende har svært ved at lade sig rive med, når de lokale afroamerikanere synger og rækker armene i vejret. Jazz og Soul musikken har sine rødder i Harlem, hvor kendte navne som Duke Ellington, Count Basie, Louis Armstrong og Billie Holiday lagde grundstenen og udviklede musikken på bydelens mange jazzklubber. 

 

Seværdigheder og faglige besøg

Seværdigheder og faglige besøg


Læs mere

Priser

Priser
fra: 
kr. 5.395,-


Læs mere

Se alle vore studieture!

Se alle vore studieture!


Læs mere