44 94 60 90
Bestil et tilbud

Studietur til Prag

- Historie, Kafka og sort teater

Studietur til Prag

Den tjekkiske hovedstad er en af de bedst bevarede og smukkeste byer i Europa.  Prag byder på en sand perlerække af gotiske palæer, renæssancekunst, kirker og synagoger, museer og kunstsamlinger, art nouveau bygninger og ikke mindst en af Europas mest spektakulære bygningsværker, Karlsbroen.

På studierejse eller grupperejse til Prag kan man opleve byens historiske og politiske omvæltninger på nært hold.

Lær om renæssancens kunst og arkitektur, den nationale opblomstring i 1800-tallet, selvstændigheden i 1918, der blev afløst af den sovjettiske besættelse efter 2. verdenskrig. Forstå den nyere historie med Alexander Dubceks reformforsøg i 1968, det tjekkiske forår i 1989 med Vaclac Havel som præsident og medlemsskabet af EU i 2004.

En studierejse til Prag vil altid have historie som fast punkt på skemaet.

Kontakt Grupperejsebureauet i dag for at få skræddersyet en studierejse fuld af gode oplevelser i Prag.  

En studietur eller studierejse til Prag giver et rigt fagligt udbytte, fordi:
  • I Prag lærer man  om renæssancen, Habsburgerne, kommunismen, fløjsrevolution og EU
  • Prag dækker alle fag – f.eks. geografi, historie, samfund, teknologi, økonomi og fysik
  • Prag har et rigt musik- og teaterliv. Sort teater, opera, Mozart og en levende jazz scene
  • Prag har Centraleuropas smukkeste og bedst bevarede bymidte
  • Prag kombinerer den faglige læring med fantastiske og sjove oplevelser

Se også: De 10 bedste seværdigheder i Prag

Med Grupperejsebureauet bliver din planlægning af studieturen nemmere.

Vi sidder klar til at hjælpe med at tilrettelægge en lærerig studietur og grupperejse til Prag, hvor I får set og oplevet alle de ting, I ønsker.

- Ring tlf: 44 94 60 90 – eller send os en mail!

Priser på studietur til Prag

Priserne er vejledende fra-priser

BUS 6 DAGE / 3 NÆTTERANTAL PERSONER4965
 01.11.23 - 28.02.24fra kr.1.740,-1.530,-
 01.03.24 - 31.10.24fra kr. 2.050,-1.795,-
FLY 5 DAGE / 4 NÆTTER
 01.11.23 - 28.02.24fra kr.2.050,-
 01.03.24 - 31.10.24fra kr.2.145,-
Prisen inkluderer:
  • Bus- eller flytransport tur/retur inkl. alle skatter og afgifter
  • 3-4 overnatninger i flersengsværelser
  • 3-4 x morgenmad
  • Vores katalog 'Let's go' Prag!'
  • 24 timers vagttelefon
  • Afgift til Rejsegarantifonden
  • Udvidet Ansvarsforsikring for Rejsebureauet

 Kontakt os i dag og få tilsendt et skriftligt, uforpligtende tilbud!

Pris pr. deltager

Fra 1.530 kr.

Se flere priser her
Bæredygtige studierejser med bus
Busrejser er en bæredygtig transport på linje med togrejser. Især store grupper har fordele af en busrejse, da der er et godt overblik over gruppe, transportlogistikken er meget fleksibel og ikke mindst prisen er i bund.
Fordelene ved en studietur med bus:
  • Ved mindst 25 personer er en busrejse den billigste transport
  • Gruppen bliver kørt fra skolen til hotellet på destinationen
  • Bussen er til rådighed til udflugter under opholdet
  • Gruppen bliver rystet godt sammen undervejs
  • Pause hver 4. time, hvor man kan strække benene
  • Fleksibilitet i forhold til rejsetidspunkter
Hjælp til planlægning af studierejsen
Der er mange interesser i spil, når du skal arrangere en studierejse. Det faglige indhold, elevernes ønsker, rigtige flytider, godt hotel og så selvfølgelig prisen. Vi har udarbejdet en manual med inspiration og information om planlægning, deadlines, muligheder og en masse gode råd.
Download vores gratis guide med idéer og gode råd til planlægningen af studieturen.

Franz Kafka 1883 -1924

Udtrykket 'kafkask' henviser til Franz Kafkas hovedtemaer om det lille menneske, der bliver overvåget og kontrolleret af et uigennemskueligt bureaukrati. Dette ses tydeligt i titlerne på hans hoverværker 'Dommen', Processen', 'Afslaget' og 'i fangekolonen'.

Næsten ingen af Franz Kafkas værker blev udgivet, mens han levede.

De 10 bedste seværdigheder i Prag

Klik og læs mere om hver enkelt seværdighed

1. Karlsbroen
2. Den Gamle Rådhusplads
3. Det Jødiske kvarter Josefov
4. Franz Kafka
5. Kz-lejr Theresienstadt
6. Sølvbyen Kutna Hora
7. Skoda-fabrikkerne
8. Bryggeriet Staropamen
9. Teatret La Lanterna
10. Slottet Karlstejn 

Andre seværdigheder i Prag

1. Karlsbroen

Karlsbroen er Prags vartegn og mest bemærkelsesværdige seværdighed. Frem til 1741 var Karlsbroen den eneste mulighed for at krydse Vlata (Moldau). Den er 520 m lang og bygget af sandstensblokke og blev efter sigende forstærket med en blanding af mørtel og æg. Broen blev bestilt af Karl 4. i 1357. Broens rækværk er prydet af 30 statuer og skulpturer udført i barokstilen og opstillet omkring år 1700. Værkerne afbilder helgener og skytshelgener, der blev æret på den tid.

Karlsbroen er i dag en turistmagnet med gadesælgere, malere, musikanter og gøglere.

På en studierejse eller skoletur til Prag vil man uundgåeligt krydse Karlsbroen flere gange.

2. Den Gamle Rådhusplads

Centralt i Prags historie ligger Den Gamle rådhusplads. Pladsen er omgivet af et væld af farverige og historiske bygninger. På nord- og østsiden den smukke barokkirke Skt. Nikolai og Týn-kirken fra 1300-tallet, hvor den danske astronom Tycho Brahe er begravet.
På sydsiden en lang række huse med romansk og gotisk oprindelse, bl.a. huset Stenvædderen med den litterære salon, hvor Franz Kafka holdt til.
Midt på pladsen står det store moument over den tjekkiske reformator Jan Hus, der blev brændt på bålet i 1415.

En noget spektakulær og sjov oplevelse er rådhusuret. I 1490 blev uret konstrueret af mesterurmageren Hans. Hver gang uret slår timeslag starter en procession af de 12 apostle samt andre farverige figurer. 

3. Det Jødiske kvarter Josefov

Josefov var en lukket ghetto for jøderne i Prag i århundreder. Det jødiske kvarter Josefov, opkaldt efter Kejser Josef II, ligger mellem den gamle rådhusplads og Moldau floden. Se den jødiske kirkegård med 12.000 gravsten, den Gamle-Nye synagoge fra 1270, som er Europas ældste fungerende synagoge, Klausen synagogen, Pinkas synagogen og den spanske synagoge med statuen af Franz Kafka. Der skal afsættes en halv dag til denne indsigt i den jødiske kultur i Prag.

Et besøg i Josefov dækker studieturens fag som historie, religion, samfund, kunst og bykultur og er både en spændende og lærerig oplevelse.

4. Franz Kafka

Franz Kafka var en tysksproget forfatter af jødisk oprindelse. Han blev født i Prag, dengang Bøhmens hovedstad og beliggende i det østrig-ungarske dobbeltmonarki. Franz Kafka blev i 1906 jurist fra det tyske universitet i Prag. Fra 1908 til han blev pensioneret i 1922, arbejdede han i et arbejdsulykke-forsikringsselskab i Prag. Erfaringerne herfra, hvor Kafka tog stilling til en stadig strøm af sager uden at komme i kontakt med de kunder, som sagerne angik, blev utvivlsomt båret over i hans forfatterskab.

Den verden, som skildres i Franz Kafkas forfatterskab er funderet på uigennemskueligt bureaukrati, der gør hele tilværelsen meningsløs og absurd, og det er netop dette, som man siden kom til at kalde kafkask.

5. Kz-lejr Theresienstadt

KZ-lejren Theresienstadt, som nazisterne indrettede i byen Terezín, ligger ca. 60 km fra Prag. Theresienstadt blev under 2.verdenskrig omdannet til jødisk fangelejr. Over 140.000 jøder endte med at passere gennem ghettoen, heriblandt 481 danske jøder, der blev deporteret til Theresienstadt oktober 1943. Theresienstadt var ikke en udryddelseslejr som f.eks. Auschwitz og Treblinka med gaskamre, men en arbejdslejr, hvor man enten arbejdede, døde af sult eller sygdom eller blev deporteret videre til én af udryddelseslejrene.

De fleste studierejser og skoleture til Prag har Theresienstadt på skemaet.

Prag er fyldt med spændende aktiviteter og fantastiske oplevelser for alle grupper.

6. Sølvbyen Kutna Hora

Kutna Horas storhed skyldes områdets mange sølvminer, som i løbet af middelalderen gjorde byen kendt over hele Europa. I slutningen af 1300-tallet kom en tredjedel af Europas sølvproduktion fra området, og fra begyndelsen af 1300-tallet blev der fremstillet mønter for hele Centraleuropa i Kutna Hora.

Ud over sølvmine og -museum byder Kutna Hora på Sankt Barbara katedralen, der er et af de mest betydningsfulde gotiske bygningsværker i Europa. Oprindelse går tilbage til 1500-tallet og det tog næsten 500 år at færdiggøre bygningen.

To km fra Kutna Hora i forstaden Sedlec ligger Kostnice, som er et såkaldt benkapel bygget i 1400-tallet og fyldt med menneskeben og -knogler, der stammer fra lig fra pestudbruddet i det 14. århundrede og fra senere krige. Den nuværende udsmykning stammer fra 1870 og man kan bruge rigtig meget tid på at studere alle de mærkværdige knogle- og benkombinationer i kapellet.

7. Skoda-fabrikkerne

Bilmærket Skoda er de seneste år blevet et anerkendt bilmærke i hele Europa og står i dag meget stærkt, både mht. kvalitet og som brand. Fabrikken ligger i byen Mlada Boleslav, ca. 70 km nordøst for Prag. Besøget varer ca. 3 timer og starter med besøg på bilmuseet samt forevisning af videofilm. Herefter er der en grundig rundvisning i produktions- og   samlehallerne og medfølgende forklaring på engelsk.

8. Bryggeriet Staropamen

Staropramen er Prags ældste bryggeri og blev grundlagt i 1869. Rundvisningen, som er på engelsk, fortæller hele historien om bryggeriet, om grundlæggelsen og udviklingen på en sjov og interaktiv måde. Her vises produktionen fra råmaterialer på marken, over selve brygningen til og det færdige produkt. Man ser produktionsudstyret gennem tidern.

Fagene kemi, virksomhedsøkonomi, historie og kulturhistorie er rigt dækket ind på dette sjove og lærerige besøg.

9. Teatret La Lanterna

Det berømte teater, Laterna Magika, blev åbnet i 1958. Teatret en række forestillinger, som blander forskellige kunstarter på en fornyet måde. Der bruges moderne dans, skyggespil, ballet, film, pantomime, lyseffekter og musik. Da der ingen dialog er, kan forestillingerne nydes af alle, uanset nationalitet. På et antal bevægelige skærme på scenen projiceres kompositioner af film-, dias- og videoprojektioner, som de optrædende spiller i og smelter sammen med i helheder af stor illusion. 

10. Slottet Karlstejn

Besøg et af de smukkeste slotte i Tjekkiet, ca. 35 km fra Prag i byen Karlstejn. Karl d. 4. grundlagde slottet i det 14. århundrede, hvor det blev brugt som opbevaringssted for kronjuveler og hellige relikvier. Fordi Karlstejn ikke var en forsvarsborg, var den stort set aldrig indblandet i krigshandlinger og står derfor overdådigt udsmykket som for 500 år siden. Oplev dette fantastiske bygningskompleks på egen hånd.

Andre seværdigheder i Prag

Prag er fyldt med spændende aktiviteter og faglige tilbud til skoler, gymnasieklasser og andre grupperejser.

Her er et par links til andre spændende oplevelser og faglige på besøg på studieturen:

Ring til os +45 44 94 60 90 eller skriv til os og hør nærmere - vi sidder klar til at hjælpe med at skræddersy en studietur, der passer præcist til jeres behov.

Kontakt os i dag og få tilsendt et gratis, uforpligtende tilbud!

Kontakt

Grupperejsebureauet

MEdlem af